Accura Advokatpartnerselskab A/S

Accura er en flerårig kunde, som jævnligt har brug for portrætter af nye medarbejdere samt interiør og eksteriør af virksomhedens faciliteter.


Opgave

Leitorp + Vadskær blev kontaktet af Accura, et af de førende advokatfirmaer i Danmark.

Vores første opgave lød på at tage portrætter af medarbejdere, samt skyde imagebilleder af interiør hos virksomheden.

I dag er Accura en fast kunde hos Leitorp + Vadskær og vi har et tæt samarbejde.

Derudover har vi fotograferet til udgivelsen af Accuras kogebog.

Udførelse

Accuras ønske var at få et nyt, visuelt udtryk. Et udtryk, som ikke bare skal repræsentere virksomheden her og nu, men som er nytænkende, klassisk og holdbar i en længere periode.

Billederne er fotograferet hos virksomheden og vi lod os inspirere af Richard Avedons stærke sort/hvid kontrast.

Resultat

Resultatet blev portrætter i enkel og klassisk stil, dog med en utraditionel skæring lige over knæet, som giver dynamik og kant til billederne.

Interiørbillederne formidler stemningen på arbejdspladsen, samt gør virksomheden tilgængelig og personlig set fra en professionel vinkel.

Vi har nu haft et godt samarbejde i mere end fem år og har skudt mere end 300 portrætbilleder af virksomhedens mange dygtige medarbejdere.