DORNBRACHT

Når vi bliver bedt om at beskrive vores arbejdsområde så er overskriften for det meste foto & video til erhvervslivet og industrien. Det ved vi godt er ret bredt, da det både kan indeholde mennesker og produkter.

Vi har kigget i gemmerne og fundet dette (synes vi selv) fine eksempel på en interiør kampagne, som vi har fotograferet for det eksklusive brand DORNBRACHT.

Kampagnen er skudt på restaurant NOMA.

dornbracht

Portræt af en minister

I forbindelse med regeringsskiftet i 2015, blev vi hos Leitorp + Vadskær hyret til at tage nye PR-portrætter af forskellige Ministre.

Her ses et af billederne af den nye minister for børn, undervisning og ligestilling; Ellen Trane Nørby

Ellen Trane Noerby

Vi forsøger altid at være godt forberedt og af tidsmæssige årsager valgte vi, at tage portrættet i nærområdet for ministeriet. For at sikre optimal udnyttelse af tiden med ministeren, var vi forbi ministeriet og nærlæggende locations for at planlægge en rute.

Udvalgte billeder til brug som ministerens officielle portrætter kan ses her. 

ADDRESS

Vi har det seneste stykke tid arbejdet på nyt PR materiale for Restaurant ADDRESS i Tuborg Havn.

Michael Wilson som er daglig leder og medejer af restauranten, tog sidste år fat i os for at høre hvorvidt vi var interesseret i et samarbejde. I forbindelse med at restauranten var blevet gennemrenoveret og moderniseret havde han brug for nyt og lækkert fotomateriale. Billederne skulle signalere de høje ambitioner han havde for stedet.

Efter en snak fik vi en aftale i stand og blev enige i at levere både personportrætter af personalet, madbilleder samt interiørbilleder.

Lidt af resultatet kan ses her og på deres hjemmeside

ADDRESS.png

En rapkæftet kvinde ☺

Vi blev bedt om at skyde forsidehistorien for magasinet Samvirke, som skulle portrættere Lotte Heise.

Som altid, når vi skal lave et portræt af en personlighed, er forarbejdet vigtigt. Udover den sædvanlige søgning på Google prøver vi også at få en indsigt i personens seneste udgivelse, optræden eller medvirken.

Lotte Heise er kendt som en intelligent, rapkæftet og hurtigtalende kvinde. Men vi opdagede, at hun også har en stor passion for klassisk musik!

Portrættet skulle fotograferes i DR's bygninger på Amager - et sted vi har fotograferet en del gange før. Blandt andet vores portræt af Lise Rønne og DR generaldirektør Maria Rørbye Rønn er taget derude.  

Vores tema for portrættet blev klassisk musik og ideen var, at Lotte skulle iklædes kjole og hvidt og med dirigentstok ligesom dirigere os gennem billederne. I den forbindelse havde vi allieret os med DR´s regi afdeling som har det STØRSTE lager af tøj, møbler mv. På billederne her kan du se AD´er Line Holtegaard Madsen fra magasinet gennemse skjorter i str. 39.

Til første billede (som endte som opslag i magasinet) satte vi hendes favoritstykke af Mozart på afspilleren og så lod vi hende ligesom glide hen i passagerne.

Vi er rigtig glade for portrættet af Lotte, som vi mener rammer en fin balance mellem det pludselige kreative, der altid opstår på location og det vi havde sat os for på forhånd. Eksempelvis kom vi på at forstørre hendes i forvejen store mund med et forstørrelsesglas.  Vi forklarede hende, at så hende som en rapkæftet kvinde og desuden er ALT på hende større end hos gennemsnittet. Den købte hun heldigvis!

Lotte Heise er en kvinde med et kæmpe hjerte og klare meninger, og det var en fornøjelse at få lov at komme tæt på.

portræt af Lotte Heise fotograferet i DR

Lyden af Vesterbrogade

Vi har kontor på Vesterbrogade (nr. 20 - kig forbi til en kop kaffe!) og om sommeren sidder vi ofte og udvælger, toner og retoucherer billeder for åbne vinduer til the buzz fra Vesterbrogade. Det er egentlig meget fedt at bo smack down midt i København.

Her er en lydoptagelse fra en gåtur på Vesterbrogade, optaget med en Røde Stereo Videomic X, som er nyeste stereo-skud på stammen fra australske Røde. Den er småpebret, men også super lækker til at fange atmosfærelyd til film. Ta' et lyt her - selvfølgelig bedst med hovedtelefoner på!.

Departementchefen

Vi blev kontaktet af Uddannelses- og Forskningsministeriet med ønske om at fotografere en stribe portrætter af den nye departementchef Agnete Gersing. Vi havde tidligere fotograferet ministeren og nu var tiden inde til pressebilleder af departementchefen.

Ministeriet ønskede nogle billeder, der kunne indgå i eksisterende portefølje af pressebilleder af ministeriets øvrige chefer, men vi foreslog, at vi også lavede nogle ekstra skud, der mere matchede vores stil og samtidig satte departementchefen i nogle mere interessante rammer. 

Vi fotograferede i ministeriets virkelig flotte lokaler på Børsen i København. En historisk bygning med marmorgulve, flotte paneler og stribevis af bankbokse i kælderen. Skønt. Billederne er skudt hovedsageligt med dagslys, reflektor og en enkelt lampe bouncet på en hvid væg som opblødning. Enkelt, effektivt og super nemt at flytte rundt på.


CV portrætter for Novo Nordisk

I dag er det nærmest en nødvendighed med et flot, vellignende og jeg-har-god-energi-agtigt portræt til social media profiler, ansøgninger og CV. Det modsatte virker nærmest mistænkeligt. Og kampen for at komme over i "måske" bunken af ansøgninger er hård. Nu er det ikke blot det indre, som tæller. Også det ydre er blevet en parameter. 

Novo Nordisk er en virksomhed, som er kendt for god medarbejderpleje. Ved et nyligt arrangement for studentermedhjælper og praktikanter blev vi hyret til at opstille et mobilt fotostudie og knipse portrætter af deltagerne. Det gik hurtigt, så flest mulige kunne få en plads foran kameraet. Men trods den knappe tid var de studerende hurtige til at finde den gode udstråling og energi frem - hvilket resulterede i nogle fine og friske skud til CV'et.

Efter fotograferingen udvalgte vi billeder for hver person, som modtog dem i en e-mail fra Novo Nordisk arrangørerne. Her er et udpluk af dagens resultater.