Departementchefen

Vi blev kontaktet af Uddannelses- og Forskningsministeriet med ønske om at fotografere en stribe portrætter af den nye departementchef Agnete Gersing. Vi havde tidligere fotograferet ministeren og nu var tiden inde til pressebilleder af departementchefen.

Ministeriet ønskede nogle billeder, der kunne indgå i eksisterende portefølje af pressebilleder af ministeriets øvrige chefer, men vi foreslog, at vi også lavede nogle ekstra skud, der mere matchede vores stil og samtidig satte departementchefen i nogle mere interessante rammer. 

Vi fotograferede i ministeriets virkelig flotte lokaler på Børsen i København. En historisk bygning med marmorgulve, flotte paneler og stribevis af bankbokse i kælderen. Skønt. Billederne er skudt hovedsageligt med dagslys, reflektor og en enkelt lampe bouncet på en hvid væg som opblødning. Enkelt, effektivt og super nemt at flytte rundt på.