CV portrætter for Novo Nordisk

I dag er det nærmest en nødvendighed med et flot, vellignende og jeg-har-god-energi-agtigt portræt til social media profiler, ansøgninger og CV. Det modsatte virker nærmest mistænkeligt. Og kampen for at komme over i "måske" bunken af ansøgninger er hård. Nu er det ikke blot det indre, som tæller. Også det ydre er blevet en parameter. 

Novo Nordisk er en virksomhed, som er kendt for god medarbejderpleje. Ved et nyligt arrangement for studentermedhjælper og praktikanter blev vi hyret til at opstille et mobilt fotostudie og knipse portrætter af deltagerne. Det gik hurtigt, så flest mulige kunne få en plads foran kameraet. Men trods den knappe tid var de studerende hurtige til at finde den gode udstråling og energi frem - hvilket resulterede i nogle fine og friske skud til CV'et.

Efter fotograferingen udvalgte vi billeder for hver person, som modtog dem i en e-mail fra Novo Nordisk arrangørerne. Her er et udpluk af dagens resultater.