Flemming Leitorp

Kim Vadskær

Interesseret? Giv os et ring.

Interesseret? Giv os et ring.


Hvem er vi, og hvad kan vi?

Vi er Flemming Leitorp og Kim Vadskær, to fotografer, med grundig erfaring indenfor fotografi- og videoopgaver for mange forskellige kunder.

Vores kunder er store og små danske og internationale virksomheder, og vi imødekommer alle opgaver med iver, flid og omhu. Se referenceliste her.

Vi kan løfte din eller din virksomheds visuelle profil. Vi er stærke på det tekniske, det personlige og det kommunikative plan.

Vi værdsætter samarbejde og sparring med vores kunder. Vi kan eksekvere et på forhånd udarbejdet og færdigt koncept, men kan også agere sparringspartner på koncept- og idéudvikling.

Hvorfor skal du vælge os?

Vi vil gøre en forskel for dig og din virksomhed. Vi tror på samarbejde og synergi mellem dig og os. Hos os får du altid en dedikeret tilgang til dit projekt. Vi elsker vores job og stræber efter at levere en "yes we can" attitude. Vi anstrenger os for altid at gøre vores bedste og samarbejder med dig om at få ambitioner og rammer som eksempelvis budget til at gå op i en højere enhed.

Vi sætter en ære i at levere et godt håndværk af meget høj kvalitet. Men der er ingen fine fornemmelser og alle parter i projektet er til enhver tid velkommen til at stille spørgsmål og komme med input. På samme måde håber vi, at vi konstruktivt må udfordre din idé og dit projekt. Det skulle jo gerne blive verdens bedste løsning, du står med, når projektet er færdigt.

Vi lever af gode relationer. Vi elsker, når vores kunder kommer igen. Så kan vi bygge videre på historikken og den viden, vi har om hver enkelt kundes verden, situation og virksomhed. Det er her synergien bliver stærkere, og resultaterne bliver bedre. Det er godt for alle!


Flemming Leitorp og Anders Lund Madsen på fotoshoot
Flemming Leitorp fotograferer Bent Fabricius Bjerre
Kim Vadskær på fotoshoot i Asien
Kim Vadskær redigerer billeder
Kim Vadskær oploader filer i Københavns lufthavn
Kim Vadskær laver opspejling på burger-shoot for SMAG
Flemming Leitorp og Bent Fabricius Bjerre
Canon 1D C på opgave med Kim i Barcelona

Hvilke opgaver kan vi løse?

Vi går til enhver opgave med entusiasme og iver. Vi elsker at fotografere og filme.

Vi kan løse alle slags opgaver, fra portrætter til møbelkampagner, retail-lanceringer og eventdækning. Vi filmer og fotograferer både til web, print, tv, sociale medier og interne kanaler.

Eksempler på opgaver kan være medarbejder- og ledelsesportrætter, image- eller brand-billeder, kampagnebilleder, præsentations- og imagefilm.

Vi har et stærkt netværk af producere, specialister og assistenter, der fra projekt til projekt bliver håndplukket, så holdet sættes med de bedst egnede til den aktuelle opgave.

Vi har adgang til Danmarks bedste foto- og filmstudier, men tager også gerne på location eller kommer til dig og din virksomhed, hvis projektet kræver det.

Hvad får du ved at arbejde med os?

Ved at arbejde med Leitorp + Vadskær får du først og fremmest dedikation og passion. Du får sparring og modspil. Du får et højt teknisk niveau og stærke billeder, der styrker dit brand. Du får fleksibilitet og imødekommenhed.

Du får ærlig rådgivning og hjælp til at anvende foto og video i din markedsføring. Vi ved, hvad der rør sig og hjælper dig gerne med at navigere blandt de mange muligheder og platforme - særligt indenfor sociale medier.

Du får tilpassede løsninger og kreativitet med strategisk afsæt. Og du får to flinke samarbejdspartnere, forhåbentlig for lang tid fremover.

Vores kunder kommer igen, og det er vel i virkeligheden den højeste anerkendelse, vi kan bede om?


Følg os

Vil du med backstage? Følg os på de sociale medier og sig hej!

Kontakt os

mail@lplusv.dk
6015 6788 - Kim
2621 6217 - Flemming

Find os

Kontor:
Vermundsgade 19. 2. sal baghuset, 2100 København Ø